Hvad er VIR-SAAF Studiet?

Læs mere om hvad forskningsprojektet går ud på

Søvnapnø er en overset og underrapporteret tilstand hos personer med hjertesygdom. Natlige vejrtrækningspauser (apnø) kan især have store konsekvenser for personer med atrieflimren. Forskning viser at ubehandlet søvnapnø forværrer prognose og symptomer ved atrieflimren. Vi har tidligere vist ved brug af hjemmemålinger i DAN-APNO-studiet at over halvdelen (56 %) af patienter med atrieflimren har ikke-erkendt moderat til svær ubehandlet søvnapnø.


Selvom nyeste danske og europæiske retningslinjer anbefaler at undersøge patienterne for søvnapnø, er der ingen retningslinje omkring hvordan dette skal gøres, og det vides heller ikke om det hjælper at screene patienter med atrieflimren for søvnapnø.

Derfor vil vi med dette projekt belyse om en hjemme-undersøgelse for søvnapnø (og evt. behandling) vil bedre livskvalitet, øge fysisk aktivitet og nedsætte hyppigheden af atrieflimren.

Hvad er problemet?

Hvad er VIR-SAAF Studiet?
Hvad er problemet?Hvad er formålet?Hvordan vil vi gøre det?Hvorfor vil vi gøre det?Mød holdet bag

Hvad er formålet?

Hvad er VIR-SAAF Studiet?

Formålet med projektet er at inkludere næsten 1000 forsøgsdeltagere med atrieflimren i et nationalt videnskabeligt lodtrækningsforsøg der undersøger om hjemme-monitorering for betydende søvnapnø (og behandling) gavner livskvalitet, fysisk aktivitet og atrieflimren byrde.

Vi vil udvikle, benytte og evaluere brugen af en komplet decentral digital platform i samarbejde med patienter for at sikre tillid og troværdighed for både patienter, forskere og klinikere. Den decentrale (eller virtuelle) platform vil sikre at deltagelse, undersøgelser og kommunikation med forskere kan ske i patientens eget hjem eller på arbejde, og der er ikke behov for transport til hospital eller tage fri fra arbejde.

Hvad er problemet?Hvad er formålet?Hvordan vil vi gøre det?Hvorfor vil vi gøre det?Mød holdet bag

Hvordan vil vi gøre det?

Hvad er VIR-SAAF Studiet?

Deltagere vil få digital information (video,animationer, sms) om studiet, og blive inviteret til et video-møde med forskerne. Accepteres deltagelse vil blive trukket lod til enten at få lavet en søvnapnø hjemme-test eller ingen hjemme-test.

Alle deltagerne vil få tilsendt udstyr til måling af fysisk aktivitet (via en aktivitetsmonitor placeret på låret 7 dage) samt selv kunne foretage daglig hjerterytme måling via eget smartphone-kamera foruden at skulle svare på spørgsmål via smartphone.
Hvis der påvises betydende og behandlingskrævende søvnapnø ved en videokonsultation med søvn-eksperter, hjertelæger og patienten selv, vil patienten blive tilbudt yderligere information, instrukser for opstart af behandling samt få tilsendt behandlingsudstyr via deres lokale søvn center.

Efter 18 uger vil vi måle på om der er forskel på livskvalitet, atrieflimren symptomer, fysisk aktivitet, og tilbagefald af atrieflimren mellem de to grupper (søvnapnø hjemme-test eller ingen hjemme-test).

Hvad er problemet?Hvad er formålet?Hvordan vil vi gøre det?Hvorfor vil vi gøre det?Mød holdet bag

Hvorfor vil vi gøre det?

Hvad er VIR-SAAF Studiet?

Projektet har potentiale til at skabe værdi både individuelt og samfundsmæssigt. Individuelt vil projektet gøre livet som hjertepatient lettere da hele forsøget foregår med hjemme-konsultationer og -målinger.

Denne metode vil for patienten betyde langt færre hospitalsbesøg. Viser det sig,at deltagertilfredshed er høj kan projektet potentielt danne grundlag for, hvordan et fremtidigt innovativt systematisk udredningsprogram kan implementeres og udnytte det store potentiale ved, at undersøgelser kan foretages i hjemmet uden at skulle planlægge og afsætte tid til hospitals- eller læge-besøg. Derudover er vores hypotese, at det vil gavne at screene og behandle søvnapnø hos patienter for atrieflimren, da det er en hyppig overset tilstand og har høj betydning for sygdomsudvikling resulterende i et dårligere liv med atrieflimren.

Samfundsmæssigt har projektet potentiale til at mindske de samfundsmæssige omkostninger som er forbundet med de normale tests man bruger ved søvnundersøgelser.

Hvad er problemet?Hvad er formålet?Hvordan vil vi gøre det?Hvorfor vil vi gøre det?Mød holdet bag

Mød holdet bag

Hvad er VIR-SAAF Studiet?

Læs mere om menneskene bag studiet

Hvad er problemet?Hvad er formålet?Hvordan vil vi gøre det?Hvorfor vil vi gøre det?Mød holdet bag

Mads Hashiba Jensen

Læge og projektleder

Morten Lamberts

Overlæge og projektansvarlig

Ali Al-Alak

Læge

Sebastian Nielsen

Læge